hvem, hvad og hvor er tina piihl?

 
jeg arbejder primært med akryl på lærred, ind imellem blandet med forskellige strukturer. jeg er ganske autodidakt og maler en blanding af abstraktion og naiv figuration - hvad jeg har på hjerte i det øjeblik, jeg tilsniger mig foran lærredet.
 
jeg har malet siden midt 90'erne. i perioder er penslen lagt på hylden til fordel for et aktivt familieliv, tosserier og job som sygeplejerske og produktspecialist.
 
den tid jeg har foran lærredet omgivet af regnbuens farver, mine spatler og pensler er mine mentale frikvarter, som jeg sætter stor pris på.
jeg er temmelig godt gift, mor til 4 dejlige stykker børn og bosat ved århus.
 
inspiration er ikke noget, jeg beslutter mig for, det kommer i byger ganske af sig selv.
 
jeg inspireres af og i hverdagen af det liv, vi lever.
jeg inspireres af relationer og de mennesker, børn som voksne, jeg omgiver mig med i min fritid og på job, ligesom jeg inspireres af sproget, musik, medier og bøger.
jeg leger med farver, udtryk - og med ord.
 
jeg er glad, hvis mine billeder efterlader dig, som ser det, i en positiv og rar stemning
- eller måske er det bare meningen, at du skal trække på smilebåndet, la det passere og ha' en skøn dag. 
 
galleri tinapiihl  | tina@piihl.dk